top of page

SPECIALE

Unge har over de seneste år været underrepræsenteret på de danske museer. Dette er opsigtsvækkende, da de unge opfattes som fremtidens museumsbrugere. Flere af de store museer er begyndt at satse mere på den unge målgruppe. Men hvad er det de unge vil have? Hvordan kan man gennem event- og online marketing udvide deres syn på den traditionelle museumsoplevelse og dermed bryde med de traditionelle museumsbesøg og på samme tid øge de besøgendes kendskab til kunstinstitutionerne? Dette undersøges ved at afprøve et event-koncept og dertilhørende onlinemarketing.

 

I specialet arbejdes med Kunstforeningen GL Strand som case, da de har et ønske om at tiltrække flere unge. For at undersøge, hvad de unge gerne vil have ud af deres museumsbesøg og hvad museernes erfaring med dette er, udføres en række empiriske studier. Det empiriske grundlag er et etnografisk studie af det interne arbejde på GL Strand og resultatet af selve eventen. Dertil er udsendt en spørgeskemaundersøgelse, for at finde ud af målgruppens musumsvaner. Slutteligt udføres en række kvalitative interviews med henholdsvis kunstinstitutioner og museumsgængere. 

 

Rammen for specialet udspringer af den nye museologi og tanken om at unge er fremtidens museumsgængere. Fokus er, gennem konceptudvikling og eksekvering af et crossover-event, at tiltrække unge mellem 18-29 år til GL Strand. For at tiltrække målgruppen afprøves en række onlinemarketing tiltag med afsæt i marketing 3.0 tankegangen. For at udvikle konceptet og derefter evaluere på resultaterne, udformes en analyse og diskussion med udgangspunkt i Eigtveds oplevelsesmodel og tankerne om teatralsk kommunikation.

 

I lyset af det empiriske og teoretiske grundlag, og som svar på specialets problemstilling er udformet en strategi, der kan bruges af GL Strand, såvel som lignende institutioner. Strategien skal ses som en værktøjskasse til at tiltrække flere unge besøgende gennem bl.a. at afholde gratis arrangementer, aktivere de besøgende, skabe sociale platforme og  kommunikere med brugerne som ligesindede. GL Strand skal være opmærksom på, at der er sket et skifte inden for kommunikation og marketing, hvorfor tilstedeværelse på de sociale medier og en horisontal kommunikation skal implementeres i deres strategi.

bottom of page